Plan B … og den erfaringsbaserede lærer

Plan B-projektet er blevet en stor succes, fordi læreren turde eksperimentere uden for det normale læringsrum. Fordi læreren troede på sin mission. Fordi læreren var åben omkring deres egen læring og udvikling. Og fordi “systemet” gav ham de ekstra ressourcer og rammer, som er nødvendige for at læring kan finde sted.

Læreren i Plan B fokuserede på de enkelte elevers forudsætninger for og erfaringer med at lære. Han udfordrede eleverne på en positiv måde. De legede sig sammen med eleverne frem til alternative måder at lære på. Og derved fik de reduceret en stor del af den frygt som de læsesvage elever havde i forhold til læring.

Læreren levede fuldt ud op til Mitchell Sakofs og David L. Burger´s poetiske bud på en “sand” erfaringsbaseret lærer:

“…True experiential educators are ministers of the Light of Understanding. They are not the sun, yet they reflect it. They are not the dark, yet they live in it. Ask yourself, what is the difference between an experiential educator and a teacher? A true experiential educator [...] is one who have experienced at higher truth and is actively involved in liberating others. True experiential educators choose not to work for institutions that offer facts and skills, but work for groups that seek knowledge and wisdom.”

Lad os håbe, at vi på lærerseminarierne – og/eller andre steder – kan få uddannet flere af denne slags lærere, der kan, vil og tør frigøre sig fra den test-fikserede, firkantede, pølsefabriks-pædagogik, der desværre er alt for dominerende på de danske skoler og udannelsesinstitutioner.

PS: Steve Simpson (Professor ved University of Wisconsin-La Crosse) har skrevet en fantastisk inspirerende, men også lidt sørgelig artikel – The Risk of Freedom – hvor han fortæller om de succeser – og de nederlag – det gav ham, da han som ung, motiveret, ny lærer forsøgte at gå nye pædagogiske veje. Er du interesseret i en kopi af artiklen, så send en mail til klaus@learning-zone.dk – så sender jeg den til dig.

Kilde: Citatet ovenfor er fra artiklen: My breakfast with André: A discourse on the Intent of Experiential Educators, Mitchell Sakofs and David L. Burger, Journal of Experiential Education, Spring 1987

Det handler ikke om at vinde … eller tabe!

John Wooden er en af alletiders mest succesfulde coaches (trænere) i College Basketball i USA. Han var ganske enkelt enestående til at få det bedste ud af sine spilere.

Det siges om ham, at han i sin næsten 30-årige karriere aldrig brugte ordet “vinde” eller “tabe”, når han talte med sine spillere om deres kampe.

John Wooden vidste naturligvis godt, at det i sidste ende handlede om at vinde – og undgå at tabe.

Men i sin coaching fokuserede han udelukkende på, om spillerne gjorde deres bedste. Gjorde de det, så var de i hans øjne vindere – også selv om de i bogstaveligste forstand havde tabt en kamp.

Spillerne lærte på den måde, at det er ok at lave fejl – bare man lærer af dem – og kommer videre …

Som John Wooden udtrykker det:

“If you’re not making mistakes, then you’re not doing anything. I’m positive that a doer makes mistakes.”

Blogging – Who Knows What?

Blogging for Business peger på følgende kilder, der ved en masse om blogs og blogging.

• Mark White at Better Business Blogging
• Claire Raikes at Business Blog Angel
• Divya Uttam at Blogging to Fame
• Laurence-Hélène Borel at Blog Till You Drop
• Shonnie Lavender at My Blog Coach
• Derrick Sorles at Business Blogging Tips
• Ted Demopoulos at Blogging for Business
• Alicia Dorset at BlogWorks
• Robyn Tippins at Practical Blogging
• Tan Kian Ann at Blogopreneur
• Toby Bloomberg at Diva Marketing Blog

Kloge mænd stiller fabelagtige spørgsmål

Phil Gerbyshak, der skriver bloggen Make It Great, opfordrer os i indlægget – Wise Men Ask Great Questions: Thought of the Week – til at stille os selv flere udfordrende spørgsmål.

Hvilket spørgsmål kan du stille dig selv i dag, som vil bringe dig videre i dit liv, din karriere, dit ægteskab eller dit xxx ?

Marxisme for viderekommere

Så nej, det er ikke Karl Marx, vi taler om. Det er komikeren og satirikeren Groucho Marx, der jo altid var god for en bidende kommentar.

Som for eksempel denne:

“Jeg glemmer aldrig et ansigt; men i deres tilfælde er jeg villig til at gøre en undtagelse.”

Grochos ansigt – og anarkistiske væsen – glemmer man dog aldrig …

Passionen som drivkraft

“Work like you don’t need the money, Love like you’ve never been hurt, Sing as if no can hear you, and Dance as if no one is watching.”
– Anonym

Eller som multikunstneren Erik Clausen ville sige: “Slip hestene løs … ” Hvor har du lyst til at folde dig ud? Og hvad vil du gøre i dag for at komme denne udfoldelse et skridt nærmere?

Lederskab = empowerment

“A leader is best
When people barely know he exists,
Not so good when people obey and
… acclaim him;
Worse when they despise him.
Fail to honor people,
They fail to honor you.
But of a good leader, who talks little,
When his work is done, his aim fulfilled,
They will all say: we did it ourselves.”

– Lao Tzu, kinesisk filosof, anses for at være én af ophavsmændene til Taoismen.

Læremestre findes alle steder …

“Teachers are all around me. They show me what I´ve been avoiding, resisting, and ignoring. Sometimes I don´t see them as teachers. Often they are unwiting in their instruction. But my newfound insight into resistance and discovery allows me to turn even a would-be tormentor into a helpful life coach.”

– Judy Ringer, i bogen “unlikely Teachers”, 2006, s. 127, www.judyringer.com

Så hold øjnene åbne … Hvilke læremestre har du mulighed for at møde i dag – og hvilken læring kan de mon sætte gang i?

Riis til egen røv …

Så kom nyheden hele cykeldanmark og den øvrige cykelverden har ventet på i 11 år.

Bjarne Riis indrømmer doping-misbrug.

Det er jo altid godt at bekende sine synder. Og vi er her på bloggen store fortalere for, at man lærer af sine fejl. Lad os så håbe på, at medieverdenen også lærer af de fejl, de begår – og har begået – i konteksten af doping. Og at sponsorerne, der har støttet de dopede cykelfolk, gør det samme.

Alt dette værre sagt – så er det naturligvis et stort spørgsmål, om man kan have tillid til Bjarne Riis som p.t. siddende leder af et cykelhold, der gerne vil fremstå som renheden selv.
Riis vil gerne have os til at kigge fremad. Så vi undgår doping i cykelsporten fremover. Og det er da prisværdigt. Om man så skal tro på ræven, der gerne vil vogte gæssene, er dog et meget åbent spørgsmål.

Måske burde han sige slut, prut og finale – da Riis´ selverkendelse burde være kommet langt, langt tidligere … Troværdigheden hænger i hvert fald i en meget tynd tråd.

Desuden er der mange rådgivere, sponsorer, ansatte og ryttere på CSC-holdet, der burde tænke sig godt og grundigt om i de næste dage …
Hvad mener du? Hvad skal konsekvensen være? Hvordan skal pressen reagere? Hvordan skal virksomhederne, der tjener tykt på dopede idrætsstjerner, “straffes”? Og hvem hykler egentlig mest i den her situation?

Silkeborg – Sygehuse – Storhedsvanvid

Nu kan man jo ikke direkte sammenligne et lille privat sygehus med et af de store offentlige sygehuse. Men det er jo da tankevækkende, at kvaliteten ikke synes at være et problem for de meget, meget små private enheder. Og det er i den sammenhæng endnu mere tankevækkende, at man så i disse dage netop bruger størrelse som stort set det eneste argument, når man snakker fremtid eller mangel på samme for sygehuset i Silkeborg.

I verdenshistorien findes der ikke ret mange eksempler på, at store enheder producerer bedre kvalitet. Tag bare Arla som et eksempel. De fremstiller nok produkter med en enorm høj grad af ensartethed i kvaliteten, men deres oste når i smagsmæssig og oplevelsesmæssig kvalitet ikke ostene fra f.eks. mikroosteriet Hinge Mejeri til sokkeholderne. Og hvem vil påstå, at Carlsbergs almindelige standardpilsnere kan måle sig med en “lager” fra Samuel Adams bryggeriet i Boston?

Måske skulle politikere og beslutningstagere læse marketing-guruen Seth Godins bog “Small is the New Big“, hvori han råder alle virksomheder og organisationer til at forblive små i størrelse, men at tænke stort …

Og så kan de samtidig lytte til topbossen Dick Kovacevich fra Wells Fargo (godt nok en ret stor amerikansk bank!), som har sagt følgende bevingede ord:

“I don’t believe in economies of scale. You don’t get better by being bigger. You get worse.”