Hvorfor mislykkes forandringsprojektet?

Statistikken er på forhånd imod os, når vi sætter gang i et forandringsprojekt. Op imod 2/3 af alle større forandringsprojekter, der forsøges gennemført, slår rent faktisk fejl.

Med disse nedslående fakta i baghovedet er det ikke så sært, at den danske regering og de nye regioner og kommuner ikke har kunnet fremvise ret mange succeshistorier med kvalitetsreformen og kommunalreformen.

Og det forklarer også meget fint, hvorfor TV2 direktør-afhopperen, Per Mikael “1000-projekt” Jensen, ikke har formået at få alle sine nye projekter – såsom det næsten kuldsejlede TV2 Radio – sikkert i søen …

Der er for det første grænser for, hvor mange projekter, man kan sætte i gang på en gang. Og for det andet, så skal man altså også være i stand til at lede forandringerne på en kompetent måde, hvor man får alle mennesker – og minimum den kritiske masse – med én.

Rick Maurer, der er ekspert i change management, peger på at der typisk kan spores modstand på tre niveauer, når vi forsøger at sætte gang i nye tiltag i en organisation:

• Niveau 1: Medarbejderne forstår ikke, hvad det er der skal ske
• Niveau 2: Medarbejderne bryder sig ikke om det, der skal ske
• Niveau 3: Medarbejderne bryder sig ikke om dig/dem, der står bag forandringsprojektet

Du kan læse mere om, hvad det er der blokerer for forandring samt forslag til, hvordan du overvinder denne modstand i Rick Maurer´s korte artikel: Resistance to Change – Why it Matters and What to Do About It

Og vil du mere til bunds i teorierne og metoderne, så tag et kig på Rick´s bog: Beyond the Wall of Resistance

Lederskab … er at tjene andre

Ægte, autentisk lederskab handler ifølge William Arthur Ward om følgende:

Do more than belong, participate.
Do more than care, help.
Do more than believe, practice.
Do more than be fair, be kind.
Do more than forgive, forget.
Do more than dream, work.

Husk på det. Både hvis du er leder. Hvis du er ved at uddanne dig til at blive (en bedre) leder. Eller hvis du udvælger ledere – for er Ward´s definition bare tilnærmelsesvis rigtig, så er der mange af de nuværende ledere, der nok ikke burde være det …

Positiv tænkning på skoleskemaet

I USA har flere universiteter stor succes med at tilbyde kurser i positiv tænkning.

På Harvard University – et af Amerikas mest anerkendte universiteter – er et kursus med titlen “Positive Psychology” faktisk et af de mest populære kurser, der udbydes. I 2006 var der mere end 800 studerende, der skrev sig op til kurset, hvor der sættes fokus på: “… the psychological aspects of a fulfilling life, including topics such as happiness, self-esteem, empathy, friendship, love, achievement, creativity, music, spirituality and humor.“

Du kan læse mere kurset her.
Se også videoen – der er et link i artiklen – hvor professoren, der står bag kurset, bliver interviewet og udfordret af talkshow-værten Jon Stewart, som synes det er morsomt, at man kan slippe afsted med at undervise i sådan noget på et seriøst universitet.

I artiklen – Happiness 101 – er der en fin omtale af flere amerikanske universiteter, der tilbyder lignende kurser. Og forfatteren går lidt mere i dybden med, om denne slags kurser har en positiv effekt på de studerendes liv.

Kommunikation … hvornår er nok nok?

Steve Jobs fra Apple er en fantastisk dygtig formidler.

Er du i tvivl, så tag et kig på videoen nedenfor.

Videoen er også interessant, fordi den har kogt budskaberne i Jobs seneste præsentation på 90 minutter ned til ca. 9 minutter. Og det fik mig til at tænke lidt over, om vi nogle gange presser for meget ind i vores præsentationer.

Næste gang jeg forbereder en præsentation, vil jeg i hvert fald overveje: Hvor lidt kan jeg – og især mine tilhørere – egentlig nøjes med … ?

Lær for livet

“We now accept the fact that learning is a lifelong process of keeping abreast of change. And the most pressing task is to teach people how to learn.”

– Peter F. Drucker, forfatter til en lang række banebrydende bøger om ledelse

Vi skal altså ikke kun fokusere på at lære bestemte, faglige ting. Nej, det vigtigste er, at vi går bag om det at lære noget, så vi kan “lære at lære”.

Det er muligt, at udsagnet “at lære at lære” efterhånden er blevet en slidt kliché.

Men desværre kan de skoler og uddannelsesinstitutioner herhjemme, der rent faktisk underviser specifikt og bevidst i læringskompetencer og -processer for alle elever/studerende tælles på en enkelt eller i hvert fald meget få hænder.

Gad vide, hvornår vi egentlig begynder at tage læring seriøst – og dropper PISA-test og lignende evalueringer, der i allerbedste fald ingen effekt har – men langt mere sandsynligt er direkte skadeligt for både lærernes og elevernes naturlige læringslyst og -kompetencer.

Innovation versus renovation

Innovation er hot. Mere end hot. Alle virksomheder – både i den private og offentlige sektor – vil gerne være innovative. Finde på nye ting, processer og procedurer. Og det skal vi være glade for.

I princippet i hvert fald. For al innovation er ikke nødvendigvis god, brugbar, relevant, meningsfuld innovation.

Gå for eksempel en tur i supermarkedet eller dit lokale indkøbscenter. Kig lidt på hylderne. Så kan vi vist hurtigt blive enige om, at mange af de ting, der findes af dippedutter, indpakninger og reklameslogans, nok er nye, men ikke nødvendigvis bidrager med særlig meget reel værdi.

Og hvad med innovationerne i den offentlige sektor. Mon ikke de fleste ældre hellere ville have tid til at snakke lidt mere med deres hjemmehjælper – fremfor at hjemmehjælperen skal bruge en masse tid på at udfylde kontrolskemaer “innoveret” i kvalitetsreformens navn.

Måske er det derfor ikke tilfældigt, at vi har et andet ord, der rimer lidt på innovation. Nemlig ordet renovation.

Renovation betyder sådan frit oversat “at smide i skraldespanden” – og i skraldespanden var der altså en del af nutidens såkaldte innovationer, der burde ende …

Pointe: Innovation og renovation bør gå hånd i hånd, så er der en større chance for, at vi får adskilt skidtet fra kanelen.

We gotta keep up learnin´

“Just remember that if you’re not working at your game to the utmost of your ability, there will be someone out there somewhere with equal ability who is. And one day you’ll play each other, and he’ll have the advantage.”

– “Easy” Ed Macauley
as told by Bill Bradley

Khader og Ny Alliances troværdighed og lederskab

Ny Alliance har ikke haft det let siden partiet blev undfanget. Det har lederen af partiet, Naser Khader, sandt for dyden heller ikke.

Senest er han kommet i modvind med sin bemærkelsesværdige adfærd i de politiske forhandlinger om forholdene for asylansøgere.

Her har han nærmest opført sig som en hund i et spil kegler. Han har ikke selv vidst, hvor han var henne. Og det var der vel næppe heller andre, der gjorde.

Det mest pinlige i forløbet var, hvordan statsministeren – med sin arrogante, magtliderlige og lidet charmerende lederstil, som jo altid taler for sig selv – fik Khader truet over på sin side af folketingssalen. Her blev Khader udstillet som en leder, der ikke, når det virkelig gælder, tør stå ved sine principper.

Vælgerne der stemte på Khader og Ny Alliance, fordi de netop så ham og partiet som et bolværk mod Dansk Folkeparti og deres fremmedhadske politik, må også være dybt forundrede og skuffede. For hvordan er det lige, at det skal ske nu, hvor Khader nærmest – undskyld udtrykket – er gået i kanen med Pia K. (og Anders F.)?

Og hvad med Pia Christmas-Møller? Khader havde med nærmest syvtommersøm lovet at støtte det forslag om forbedrede vilkår for asylansøgerne, som Christmas-Møller stod bag. Hvordan skal hun nogensinde igen have tillid til at samarbejde med en mand, der som en halt skødehund lunter bort fra sine løfter?

Sjældent har en politisk leder så hurtigt, så kluntet og så eftertrykkeligt sat sin troværdighed over styr.

Og det er en skam. For Khader er et yderst sympatisk, humoristisk og begavet menneske. Med både passion, talent og visoner for det politiske arbejde.

Men måske skulle han have ventet lidt med at påtage sig den absolutte førerrolle i partiet. Han havde været bedre som kreativ leder og sparringspartner for den “administrerende direktør” i partiet.

Men hvem skulle så have haft rollen som partiformand i Ny Alliance i stedet? Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg kan ikke umiddelbart få øje på nogen af de nuværende medlemmer.

Og det skulle i hvert fald ikke være den tidligere erhvervsmand Lars Kolind. For det er muligt, at Khader ikke har gjort det særlig godt (endnu).

Men havde det været med Kolind ved roret, så tør jeg slet ikke tænke på, hviken gang “Spaghetti con Catastrophe” vi havde fået.

Lyst ser det ikke ud for Ny Alliance i skrivende stund. Gad egentlig vide, hvor lang tid partiet overlever?

Har du en mening om sagen , så skriv gerne en kommentar

Bliver grisen tungere, fordi man vejer den flere gange?

Nej, nej, nej … det gør den ikke ….

Men det er desværre den holdning regeringen og mange af de politiske ledere i de nye kommuner og regioner har – og som de praktiserer via den såkaldte kvalitetsreform og det målings-vanvid, der er mantraet i reformen.

Og det er så igen årsagen til, at vi nu med hastige skridt er godt i gang med at underminere al sund fornuft – og dermed grundlaget for den velfærd, sociale ansvarlighed og sammenhængskraft, der ellers hidtil har kendetegnet det danske samfund.

Lyt til “Krause på tværs” på P1, hvor professor Peter Dahler-Larsen fra Syddansk Universitet (forfatter til bogen “Kvalitetens beskaffenhed”) taler med Niels Krause-Kjær om de (store) problemer, der følger med, når stort set alt i den offentlige sektor i dag skal måles i “hoved og røv” … og gerne op til flere gange, på kryds og tværs og så lige måles én gang til …

Hvis det hele går i fisk …

… er det da godt, at der er en, der har skrevet en bog, der hedder The Sushi Economy.

Spøg til side …  for det er faktisk en ganske seriøs bog, der ikke kun handler om, hvorfor Sushi – kort fortalt: rå fisk på japansk – er blevet så populært. Bogen giver samtidig en fin beskrivelse af, hvad globalisering er i praksis (nede på jorden …).

Du kan læse mere om bogen og bogens forfatter her: http://www.thesushieconomy.com/