Anders Fogh Rasmussen kan (vist) være heldig med, at han ikke er ansat i en privat virksomhed som topchef.
Godt nok er der da også i det private erhvervsliv (en del) topchefer, der har mere travlt med at rejse rundt i verden, holde (unødvendige) møder og spise overdådige forretningsfrokoster, end de har med at lede deres virksomhed.
Alligevel var der nok ikke mange private virksomheder, der ville betale for, at deres topchef rejser rundt på virksomhedens regning for at gøre sine hoser grønne i forhold til en ny toplederstilling i et andet selskab.
At det nu så rent faktisk er os, der som skatteydere skal betale for Fogh Rasmussens ekstravagante rejseri og “karrierpleje”, gør bestemt ikke tingene bedre.
Men hvad kan man forvente af en leder, der kommer fra et parti, der er fyldt med politiske dilletanter, der ikke kender græserne for, hvornår noget skal købes og betales for egne henholdsvis offentlige midler.
I partiet Venstre er “ansvarligt lederskab” nemlig en meget, meget lille by et eller andet sted i Rusland …
