h1

Icebreakers – kom godt i gang med dit kursus

marts 15, 2006

Mange kurser og træningsprogrammer begynder med en icebreaker.

Formålet med icebreakers er som navnet antyder at bryde isen. Det vil sige at få skabt en god stemning blandt deltagerne og dig selv som træner, konsulent, leder eller coach, så I alle sammen føler jer godt tilpasse og er åbne over for den læring, der skal ske.

Der findes både gode og knap så gode icebreakers.

Her er en icebreaker, der tager udgangspunkt i icebreakers – nemlig de værste af slagsen.

Verdens værste icebreakers

Denne icebreaker egner sig specielt godt til et kursus for konsulenter, lærere og andre, der underviser og afvikler kurser – og derfor selv en gang i mellem bruger icebreakers.

Bed deltagerne om at tænke på og på skift fortælle om de værste icebreakers, de selv enten har prøvet af eller været udsat for.

At dele disse “rædselsfulde” erfaringer kan være en sjov måde at få fokus på nogle af de faldgrupper, der findes når man bruger icebreakers – f.eks. de bekymringer, som deltagerne i et kursus kan have, når de bliver udsat for mere eller mindre hensigtsmæssige icebreakers.

Hvis der er tid til det, så få evt. også deltagerne til i fællesskab at opstille fem vigtige huskeregler, der sikrer at deres brug af icebreakers ikke fremover havner i “verdens værste”-kategorien.

Summa Summarum:

Icebreakers skal vælges og bruges med omhu. Det er ikke alle icebreakers, der virker over for alle deltagergrupper. En given gruppe har måske kun brug for en icebreaker, mens en anden gruppe har brug for et par stykker, før isen er brudt. Pas også på med, at det hele ikke ender i “silly games” – sjov og ballade uden mening.

Men husk hvo intet vover intet vinder – og hvis en icebreaker ikke virker helt som du havde håbet, så må du improvisere og få det bedste ud af det alligevel.

Og så kan du altid trøste dig med, at øvelse gør mester.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: