Archive for juli 2006

h1

Held eller dygtighed?

juli 31, 2006

Gary Player – en af golfsportens tidligere store stjerner – er ofte blevet beskyldt for at være heldig. Hans svar var: “It´s funny, but the more I practise, the luckier I get.”

Naturligvis er det dejligt med lidt held en gang imellem, men i det lange løb er vedholdenhed og træning uden tvivl den sikreste vej til succes.

Reklamer
h1

Lær at le …

juli 30, 2006

… for det betaler sig.

I Femina (Nr. 28, 13. juli 2006) citeres forskeren William Fry fra Stanford University for følgende: “…latter får hjertet til at slå hurtigere, øger hormonproduktionen og forbedrer muskelstyrken og blodcirkulationen. Tænk på en god latter som en form for motion … Da situationen både lokalt, nationalt og for øvrigt i verden ikke synes at forbedre sig, kan latteren blive vores bedste våben i kampen mod afmagt”.

Latter er altså sundt i både fysisk og psykisk forstand – og måske er det også sundt for medmenneskeligheden. Så det er vist bare om at komme i gang!

h1

Efterskole, der gør læring til en leg via rollespil

juli 29, 2006

Østerskov Efterskole er en nystartet efterskole, der bygger på en helt unik pædagogisk undervisningsmodel. Eleverne skal ikke sidde dagen lang og lytte til lærere, der fortæller dem hvad, hvordan og hvorfor. I stedet skal eleverne gennem aktive rollespil selv iscenesætte deres undervisningssituationer.

Som det fortælles i en artikel i Samvirke (August, 2006, s. 48): “Her skal det ikke bare handle om at proppe pensum ind i hovederne på eleverne. I stedet er målet at skabe en selvstændig læse- og lærelyst, og motivationen hertil skal komme fra elevernes og lærernes fælles fascination af rollespil. Stort set al undervisning skal bygges op om forskellige afgrænsede emner, hvor eleverne aktivt skaber en rolle og på tværs af alle fag får leget sig til den viden, der er obligatorisk, hvis de vil læse videre på gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse”.

Mottoet for efterskolen er “Scientia per ludum”, som oversat til dansk betyder “viden gennem leg”. Skolen er et fantastisk spændende initiativ, som der gerne måtte dukke flere op af.

Du kan læse mere om Østerskov Efterskole på hjemmesiden http://www.osterskov.dk

h1

Running (and learning) for the fun … and pain … of it all!

juli 28, 2006

En ultraløber – det vil i princippet sige en person, der har hang til løb over 100 kilometer (altså over 2 marathonløb i streg) – ved navn Dean Karnazes har skrevet en spændende bog med titlen: “Ultramarathon man: Confessions of an all-night runner”

I bogen beskriver han sine tanker og filosofiske overvejelser om det at løbe. Og hvad løb har med livet i almindelighed at gøre. På side 263 kan man bl.a. læse følgende:

“If you’re not pushing yourself beyond the comfort zone, if you’re not constantly demanding more from yourself—expanding and learning as you go—you’re choosing a numb existence. You’re denying yourself an extraordinary trip. As a running buddy once said to me: Life is not a journey to the grave with the intention of arriving safely in a pretty and well-preserved body, but rather to skid in broadside, thoroughly used up, totally worn out, and loudly proclaiming: “WOW!! What a ride!”

Bogen er spændende læsning for både løbere og ikke-løbere. Man kan kun blive inspireret af en mand, der i den grad brænder helt igennem for det, han elsker at gøre.

Du kan læse mere om Dean på http://www.ultramarathonman.com

h1

Forandringerne fejler …

juli 28, 2006

Ifølge direktøren for konsulentvirksomheden The Colour Works mislykkes op imod 70 % af alle forandringsprojekter.

Top 3 årsagerne til, at det går galt er:

1. Ledelsen leder den overordnede forandringsproces alt for dårligt
2. Projektteamets tekniske projektledelsesfærdigheder er ikke gode nok
3. Medarbejdere og kunder bliver ikke uddannet og informeret godt nok om forandringerne og konsekvenserne af dem

Du kan læse mere om, hvordan The Colour Works arbejder med forandringsledelse på http://www.thecolourworks.com

h1

Genvej til innovation = at vide hvad, man ikke ved

juli 27, 2006

“At vide hvad, man ikke ved, det er dog også en slags alvidenhed.” Sådan lyder det i et af Piet Heins underfundige gruk.

Det er også budskabet i Blue Wing Consultings tilgang til innovation. De peger på, at der er fire besættelser eller afhængigheder, som hæmmer virksomhedernes innovative kræfter.

For det første er der optagetheden af at vide noget med sikkerhed. Vi er alt for fokuserede på det, vi ved. Ikke det, vi ikke ved. Vi er bange for at vise usikkerhed over for det ukendte. Og det reducerer muligheden for at lære nyt.

For det andet er vi alt for fokuserede på “fart og tempo”. Alt skal foregå hurtigere og hurtigere. Og det er ikke (altid) frugtbart for idérigdommen, hvis vi hele tiden presses til at komme med ideer og geniale påfund nu og her.

Den tredie besættelse er, at vi ikke må have det sjovt. Det hele skal være seriøst. Ellers er det nemlig ikke seriøst. Men problemet er, at det netop er gennem legen – “playing around” – at vi ofte gør nye opdagelser.

Endelig er vi alt for succes-orienterede. Naturligvis er det vigtigt at ville succes. Men det må ikke forhindre os i at begå fejl. For der er netop i grænsefeltet mellem fejltagelse og succes, at de store innovative nyopdagelser findes.

Du kan læse mere om Blue Wing Consultings tanker i nyhedsbrevet – On being Curious – understanding the power of “not knowing” – som du kan læse på hjemmesiden: http://www.bluewingconsulting.com

h1

Lederskab er vigtigere end management … eller er det den anden vej rundt???

juli 26, 2006

Det er skrevet mange bøger om lederskab. Og det er skrevet mindst lige så mange om management. Men hvad er egentlig det vigtigste? Er det blot en strid om ord? Eller er der nogle reelle (læs praktiske) forskelle og nuancer, som gør en forskel?
Tom Peters giver her sit bud på, hvor denne “diskussion” befinder sig anno 2006:
http://www.tompeters.com/entries.php?note=009057.php

%d bloggers like this: