h1

Teambuilding og teamudvikling – spild af tid eller sund fornuft?

september 20, 2006

At arbejde eller indgå i teams (eller grupper) er en del af hverdagen for de fleste af os.At få samarbejdet mellem gruppemedlemmerne til at fungere fornuftigt, så gruppen kan nå sine mål, er dog ikke noget, der sker pr. automatik.

I langt de fleste tilfælde opstår der – ja, faktisk er det en naturlig del af læringsprocessen på vej mod at blive et effektivt team – problemer og uoverensstemmelser.

Det skyldes som regel ikke, at medlemmerne i teamet ikke kan deres ting i faglig forstand. Men fordi man ved en masse om enzymer, er det ikke sikkert, at man er en god teamplayer.

Problemet er, at vi ikke har lært, hvortdan vi indgår i et team. Teamwork skal – som alle andre færdigheder – trænes og udvikles.

Man kan naturligvis lære det på den hårde måde. Ved at man i praksis kaster sig ud i teamsamarbejdet og på godt og ondt finder ud af og “fejler sig frem til”, hvad der virker og hvad der ikke virker.

Hvis alle i teamet og den virksomhed/organisation, man er en del af, er indforstået med, at det er sådan man gør – kan det være en effektiv måde at lære teamwork på.

Men det kan også være en dyr måde, da man kan komme til at begå nogle fejl, som koster dyrt i såvel økonomisk som menneskelig forstand.

Derfor er det som regel en god ide at supplere med teambuilding, teamtræning og teamudvikling off-site. Ved at træne, udvikle og eksperimentere med teamwork på et neutralt sted væk fra dagligdagens opgaver og krav, kan man ofte vinde tid og proaktivt lære at håndtere mange af de udfordringer, der skal tackles, før et team begynder at fungere effektivt (på jobbet).

Det lyder naturligvis banalt. Og teamwork er i princippet selvindlysende banalt. Der er ikke megen hokus pokus i det. De ting, de holdninger og den adfærd, der får et team til at fungere er i princippet intet andet end sund fornuft.

Problemet er bare, at vi er fabelagtigt gode til at sætte den sunde fornuft over styr i dagligdagens jagt på kortsigtet tilfredsstillelse.

Det er jo udelukkende derfor, der er brug for slankeprogrammer og slankecoaches. Og det er derfor, der er brug for teambuilding og teamudvikling …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: