h1

Hvordan finder man den rigtige coach?

januar 25, 2007

Det er et godt spørgsmål. Og der kan ikke gives et entydigt svar.

For det handler jo bl.a. om, hvad du skal bruge coachen til? Hvad for en slags person er du selv? Og hvilken slags coach-type-person vil du have tillid til – også når der bliver stillet konfronterende spørgsmål?

Som en hjælp har Verena Aibel lavet en checkliste med 10 kriterier, så man kan vælge coach med omtanke – se s. 9 og 13 i dette nyhedsbrev (pdf fil til download): The Bottom Line.

9 kommentarer

  1. Tak for linket!🙂


  2. Som professionel coach og menneske mener jeg, at den bedste coach er dig selv. Du finder ganske simpelt íkke nogen bedre! Hvis du søger efter en god coach, kan du lige så godt spørge dig selv: Hvad leder du efter? Hvad er vigtigt for dig lige nu? Hvorfor er det vigtigt? For hvem er det vigtigt? Hvordan vil du nå derhen? Og i stedet for hele tiden at lede, så stop op og undersøg, hvad du lige nu er godt tilfreds med. Hvad giver dig glæde/energi lige nu? Hvad sætter du egentlig pris på? Jo mere du ved dette, desto bedre en coach er du for dig selv.


  3. Tak for din fine kommentar.

    Er i princippet ganske enig, da coaching i min verden næsten er det samme som “at lære at lære” (det er en af mine kæpheste …) .

    Alligevel er det dog nok sådan, at vi en gang imellem har brug for, at nogen giver os et spark, støtter eller blot lytter …

    En hjælp til selv-hjælp – selv-coaching – kan man evt. finde i bogen Get Unstuck & Get Going skrevet af Michael Bungay Stanier.

    Læs evt. mere her: http://www.getunstuckandgetgoing.com/store.php


  4. Godt link med nogle af de ting du med fordel kan overveje og undersøge, når du skal finde og vælge en coach.
    Og når du først har fundet “the right one” er du ikke i tvivl – for så rykker det.


  5. Hej Michael
    Tak for dit bidrag.

    Kan se, at du arbejder som coach via linket til din udmærkede hjemmeside.

    Kunne være sjovt at høre, hvilke(t) spørgsmål du typisk bliver stillet, når du har den første kontakt med potentille, nye klienter. Og dermed om der måske er andre “kriterier”, som klienterne overvejer ved valg af coach.


  6. Det nye kunder/klienter vil vide noget om er: hvem er du som person, hvad er din baggrund generelt ,og hvad er din baggrund ift coaching og hvordan foregår det rent praktisk? Når dette er i orden handler det så om: “og kan så du hjælpe mig med ….. problemstilling eller udfordring”?

    Mine kunder er overvejende store virksomheder, og her er min ICF-certificering (International Coach Federation) altafgørende for kontakten – forstået på den måde, at virksomhederne ved, hvad ICF er og står for i forhold til etik samt uddannelses- og certificeringskrav. Så her er min ICF-certificering en kvalitetsgaranti for kunden.

    Når jeg bliver kontaktet af private kunder, sker dette ofte via anbefaling fra andre kunder. Jeg oplever imidlertid også, at private kunder finder mig via min hjemmeside, og her er det specielt min erhvervs- og lederbaggrund, “der sælger”. Flere af mine private kunder har fortalt, at de har været hos andre coaches uden tilsvarende erhvervs- og lederbaggrund, der simpelthen ikke har forstået deres problemstillinger og udfordringer.

    Så det handler om tillid ift coachen som person og baggrund, og dermed en tro på at hun/han kan hjælpen kunden/klienten på vej med vedkommendes problemstillingen og udfordring.

    Og denne tillid er fantastisk at opleve som coach – du møder folk, der 10 minutter efter at du hilser på dem for første gang, fortæller dig om et eller andet meget stort og vigtigt i deres liv, som de har tumlet med og tænkt på – ofte alene – i kortere eller længere tid.


  7. Hej Michael,

    Tak for dine refleksioner.

    Jeg er meget enig i at tillid til den coach, man vælger, er alfa og omega. Har klienten ikke denne tillid, så er han/hun heller ikke villig til at åbne sig op … og tage imod de udfordringer og provokationer, en god coach bliver nødt til at møde sin klient med …

    Jeg er mere eller mindre enig i, at erhvervsbaggrund og lederbaggrund kan/bør være vigtigt ved valg af coach, Altså at der er et vist match, så man forstår hinanden.

    Dog tror jeg, at det kan blive en sovepude for nogle klienter, hvis de vælger det sikre i form af en en coach, der “er ligesom mig selv …”

    Som coach bør man i hvert fald vurdere, om det afhængig af klientens problemstilling ville være bedre for klienten at få en coach med et lidt mindre identisk profil .. så klienten måske kan blive skubbet lidt mere rundt og ud af komfortzonen.

    Anyways … det er svært. Der er både for og imod.

    Det vigtigste er, at coach og klient sammen formulerer en psykologisk kontrakt, som de begge er trygge ved – og kan se meningen med – og her er vi tilbage ved den gensidige tillid.

    Og det er måske et banalt synspunkt – jeg tror det er vigtigt, at både coach og klient aktivt vælger at “ville hinanden”.


  8. Det ser ud som om Steve Erreys blog er væk.
    Jeg faldt over dette blogindlæg da vi netop har fået udarbejdet guiden “Hvordan finder jeg den rigtige coach?”. Guiden er forfattet af udvalgte danske og engelske coaches.
    Coachene kan du finde på http://www.coacheye.dk (og de engelske her: http://www.coacheye.co.uk)
    Guiden ligger her:
    http://blog.coacheye.dk/da/2008/03/13/hvordan-finder-jeg-den-rigtige-coach


  9. Tak for hintet om det “outdatede” link. Henviser nu til en pdf-fil, hvor listen findes.

    Det er en rigtig fin lille guide I har lavet.



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: