h1

Er din chef eller direktør psykopat?

februar 3, 2007

Herhjemme kører der for tiden en heftig debat om psykopatiske topchefer.

Jubii-sifteren Martin Thorborg siger meget ligefremt til epn.dk, at mange af de tunge drenge i store danske virksomheder er “følelseskolde psykopater”.

Til business.dk siger psykolog Maja Haslebo, at det er for let at stemple en chef eller leder som psykopat. Og det er naturligvis ikke noget, man skal gå og pådutte enhver leder, der er lidt kontant i sin facon. Men der er nok ikke megen tvivl om, at de findes. Den norske psykolog, Inge Brorson, der har beskæftiget sig med psykopater i erhvervslivet, mener blandt andet, at der er “forenklede forestillinger om god ledelse i dele af erhvervslivet har givet psykopatiske ledere et spillerum, de ikke skulle have haft”.

Og naturligvis kører debatten også i USA, hvor man bl.a. peger på, at – ellers normalt positivt omtalte – ledere som Henry Ford, Walt Disney og John D. Rockefeller var de rene psykopater. Læs mere på Fast Company.

Hvad mener du iøvrigt? Har vi for mange psykopater i toppen af dansk erhvervsliv? Er det godt eller skidt? Og skal vi gøre noget ved det?

3 kommentarer

  1. Problemet i forhold til psykopater kan ligge i, at beskrivelsen af denne gruppe mennesker ikke er fyldestgørende. Jeg har i bogen Det velværeafhængige menneske beskrevet, hvordan man set med mine øjne bedre beskriver dem som afhængige af altid at fremkalde behagelige følelser. En af de væsentlige forskelle er, at man beskriver psykopater som ude af stand til at leve sig ind i andre menneskers verden, mens det velværeafhængige menneske bare ikke er interesseret i det. En anden er, at mens psykopaten på overfladen er charmerende, er den velværeafhængige via sin charme i gang med at indsamle information om andre for at kunne manipulere med dem. Det giver ifølge mine undersøgelser en følelse af velvære at opleve ny dominans. Deraf navnet dominans-velvære teorien.


  2. Tak for kommentaren. En spændende vinkel. Vil tage et kig på din bog ved lejlighed. Har du i øvrigt noget bud på, hvor mange dominans-velvære afhængige personer, der findes – procentuelt af den danske befolkning?


  3. Tak til Flemming Jensen. En virkelig tiltrengt tilføjelse til forståelsen af psykopat-billedet. Et interessant perspektiv er, at den patologisk velværeafhængige ofte udfolder sig i et symbiotisk forhold til en person som udviser en mere klassisk psykopat profil. Noget for den Jung-orienterede psykologi?



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: