h1

Kommunalreformen, god ledelse og borgerservice

marts 31, 2007

Jeg har endnu ikke kunnet få øje på en eneste positiv virkning af politikernes højtbesugne kommunalreform.

Ja, men den er jo så ny … så giv lidt tid. Nye ændringer tager jo tid. Ja, den er god. Men i de sidste mange måneder (år) op til reformens ikrafttræden fik jo at vide, at der blev brugt uanede kræfter på at gøre klar og samordne og så videre, så vi – borgerne – ikke skulle komme til at mærke den store forskel.

Det kom – og kommer – vi desværre til.

Jeg har personligt kendskab til flere kommuner, hvor tidsbehandlingen for en byggetilladelse er steget med 500 til 600 %. Det tager altså 5 til 6 gange så lang tid som før…

Skattevæsenet har heller ikke styr på tingene. De sender via “fagre nye verden” årsopgørelser ud med eksprestempo, før du f.eks. har haft skyggen af chance for at oplyse, hvis du f.eks. har solgt aktier med fortjeneste i indkomståret, som du gerne vil betale skat af … Det er muligt, at det skulle være tidsbesparende med alle de nye smarte teknologier, men de erstatter altså ikke sund fornuft. Og nu er det så pludselig undertegende, der skal til at lave en masse ekstra arbejde, fordi skattefar har så forbandet travlt … Og ringer man så ind og spørger, hvordan man gør, så får man næsvise svar – som om det er pludselig er ens egen skyld, at skattevæsenets automatiske systemer ikke fanger alle oplysninger.

Man fristes til at tro, at de eneste, der får noget ud af kommunalreformen, er politikerne – der i deres pensionsopsparings-biografier kan skrive om, at de var med til at gennemføre den – og så alle de chefer og embedsmænd, der via de større enheder, stiger i graderne og dermed løncheck.

Indtil videre er den gode, proaktive ledelse, der kunne sikre en god borgerservice (mindst på niveau med den service, vi fik før stohedsvanviddet satte ind) i hvert fald ikke i syne.

Hvordan har du mærket kommunalreformen? Har du også oplevet serviceforringelser? Eller er du en af de få, der har oplevet noget positivt?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: