LEAN-filosofien og forandring

I bogen “Zag” skriver forfatteren Marty Neumeier, at det er en myte, at mennesker ikke kan lide forandringer. Mennesker er glade for forandringer. Men mennesker modsætter sig, når andre forsøger at forandre dem eller tvinger dem til at gennemføre forandringer, de ikke kan stå inde for.

Og man kan da godt spekulere på, om det er en del af forklaringen på den store skepsis mange medarbejdere – ikke mindst i den offentlige sektor – har til LEAN-filosofien. Det går nemlig galt, når LEAN sælges og iscenesættes som en medarbejderinvolverende nede-fra-og-op-proces, men bagefter reelt bliver praktiseret som en topdown strategi med meget faste mål, rammer og betingelser, hvor mantraet er “kvantitet” og ikke “kvalitet”.

Hvorfor skal alt gå hurtigere og hurtigere? Vi lever i en tid, hvor det vi har allermest brug for er sammenhængskraft og sammenhold – ikke service, omsorg og velværd på samlebånd og efter laveste fællesnævners princip …

Ding DONG Dynamolygte

Overskriften burde egentlig hedde The dark side of capitalism – del 3. For salget af det statsejede energiselskab – DONG – oser langt væk af kapitalismens værste sider. Vennetjenester. Og stupiditet.

Bestyrelsen og direktionen i det statsejede selskab får i forvejen en yderst pæn hyre for deres arbejde. Og det er jo fint nok. For det er da hårdt at sidde i møder hele dagen, flyve verden rundt og spise fine dyre middage og drikke dyre rødvine med potentielle købere. Jo, lønnen/bestyrelseshonoraret fastsættes efter arbejdsopgaverne. Ikke desto mindre skal “toppen” nu ekstrabelønnes for deres arbejde i forbindelse med at sælge DONG.

Man må så håbe, at de vel rundt regnet 648 timer om ugen – ja, de skal altså arbejde mere end nat og dag – i ekstra arbejdstid, som bonussen vil modsvare, ikke går ud over det arbejde, som de i forvejen bliver betalt for …. Selv om jeg tillader mig at tvivle.

Tilmed fritages direktion og bestyrelse nu for rådgiveransvaret i forbindelse med salget. Men man skulle da tro, at det netop var dette ansvar, som man ved dårlig/fejlagtig rådgivning ellers kunne risikere at ifalde, at bonussen skulle være en slags risikopræmie for.

Men nej, vores statsminister friholder med høj fane direktion og bestyrelse for ansvaret – og betaler frimodigt en klækkelig bonus ved kasse 1 alligevel …

Med til historien hører naturligvis, at statsministeren – og finansministeren – har ganske nære relationer til visse af personerne i direktions- og betyrelseskredsen. Og vi kender jo alle betydningen af, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen. Og på et tidspunkt så ryger ministertaburetten jo nok – og så er det jo rart at have nogle gode solide kødben til gode ….

Det eneste man kan sige er da ding DONG dynamolygte.

Og regningen – eller de færre penge, der ender i statskassen – “betales” naturligvis af os skatteydere.

Læringen – og moralen – i denne historie taler for sig selv …

Husk nu vovemodet derude

“Den, som er overdrevet forsigtig, afstedkommer ikke meget.”

— Friedrich von Schiller

The dark side of capitalism – del 2

Ja, grådigheden og stupiditeten kender ingen grænser, når det handler om aflønning af topchefer og ikke mindst cheferne for de hedge fonde og kapitalfonde, der bl.a. køber gode, danske virksomheder op – og bagefter ødelægger dem i profittens og kapitalismens hellige navn.

CNN Money.com skriver i dag i artiklen – CEO pay: 364 times more than workers – at cheferne i kapital og hedge fundene i gennemsnit fik en løn på 657,5 millioner dollars (ca. 3,5 milliarder danske kroner) i 2006. Det er mere end 16.000 – sekstentusinde – gange gennemsnitlønnen for en fuldtidsarbejdende lønmodtager – og næsten 61 gange mere end det den gennemsnitlige topchef tjener.

Jeg efterlyser et normalt tænkende, velbegavet menneske, der kan forklare mig – og alle andre – hvor rationaliteten og fornuften er i denne slags vanvittige aflønninger.

Jeg ved godt, at jeg kommer til at vente i evighed … for der er ganske enkelt ikke nogen, der kan give en anstændig og sammenhængende argumentation herfor – medmindre man da sidder i tænketanken CEPOS … men nu efterlyser jeg jo altså en forklaring fra en nogenlunde velbegavet, reflekterende og blot tilnærmelsesvis socialt ansvarlig person.

The dark side of capitalism

“Finansuro eller ej, så stryger milliongevinsterne uhindret over bordet til Londons børsdrenge og topchefer.
Ifølge den britiske avis The Guardian stiger den årlige ekstragevinst med hele 30 pct. i år til en rekord på 14 mia. pund svarende til over 150 mia. kr. fordelt på omkring 1 million finansfolk i den engelske hovedstad.Det svarer i gennemsnit til 1,5 mio. kr. i ekstra bonus pr. person, hvilket er med til at trække forbruget af luksusvare og boligpriser markant i vejret.
Ifølge avisen har det betydet, at boligpriserne i Londons centrale områder er steget med tilsvarende 30 pct. i løbet af de sidste 12 måneder, mens priserne andre steder i landet stagnerer.

Vent fem år på en Rolls
Og blandt luksusvarerne må man nu vente helt op til fem år på at få en Rolls Royce leveret, mens der er mangel på gaster til de mange nybyggede lystyachts.
Bonusserne er dog langt fra jævnt fordelt, skriver The Guardian. Hovedparten tilfalder en mindre gruppe af finansfolk. Som eksempel nævnes to 44-årige hedgefonde-direktører, Noam Gottesman og Pierre Lagrange, som får hver 200 mio. og 250 mio. pund i ekstragevinst.
Gevinsterne i år skyldes primært ekstra høj aktivitet sidste år, hvor kapital- og hedgefonde var helt fremme i skoene med milliardhandler af virksomheder og deraf følgende bonusgevinster til finansfolkene i opkøbenes centrum.”

Denne historie kan læses i Børsen i dag – http://borsen.dk/executive/nyhed/115321/

Og den viser vel med al ønskelig tydelig, hvor irrationelt topledelsen, bestyrelsen, advokater og andre rådgivere i og omkring de store virksomheder tænker og agerer, når det handler om selve virksomhedens ve og vel. Tænk på hvor mange penge, der skal tjenes ind for at honorere disse bonuskrav. Og de kan kun hentes et par steder. Enten presses de ansattes lønninger ned, der ordineres effektivisering i form af LEAN (med stress og jag til de ansatte som følgesvend) eller priserne på virksomhedens produkter presses i vejret til skade for os forbrugere …

Den eneste rationalitet, der er i options- og bonusaflønningerne, kan aflæses i tykkelsen på de “bonus- og optionsramtes” egne pengepunge.

Social ansvarlighed og sund og fremtidsorienteret virksomhedsledelse har denne sygelige pengefikserethed i hvert fald ikke noget at gøre med. Bare se, hvor galt det er gået i TDC efter, at de blev opkøbt af en kapitalfond. Milliardbeløb trækkes ud af Danmark uden beskatning. Og den seneste farce handler om salg af de TDC-ansattes medarbejder-fritidshuse, som ledelsen forsøger at sælge for at presse endnu flere penge ned i kapitalfondens lommer.

Har du talt med din computer i dag?

Eller har den sagt noget til dig?

Bloggeren Rib Riot har fundet en lille håndfuld morsomme bemærkninger, som du kan risikere af få smidt i hovedet af din computer. Læs dem i indlægget: The Worst Things To Hear From Your Computer

Har du nogle bud på, hvad en computer kan finde på “at sige”, så del dem gerne her på bloggen.

Vi har brug for rundtosserne

I et lille debatindlæg i ErhvervsMagasinet, Jyllands-Posten, søndag den 26. august 2007, argumenterer reklamemanden Fredrik Preisler for at vi skal til at tænke mere rundt. Gøre op med det firkantede. Læs blot her:

“Dansk erhvervslivs flagskib sejler verden rundt med firkantede containere og en firkantet ledelsesstil, som er forbilledet for alle andre. Vores politikere tilstræber et firkantet look fra hageparti over skulderpuder til flade maver. Moderne maleri foregår stadig i en firkantet ramme.

Når et billede defineres digitalt, besår det af pixels, som er bitte små firkanter.

Spørgsmålet er, om tidens kanter har berøvet os evnen til at tænke rundt? Ikke bare anlægge en skæv vinkel – som jo stadig består af to rette linier, men selve evnen til at opfatte holistisk.

Se et hele i stedet for firkantede fragmenter. Måske er det på tide at tænke lidt mindre firkantet.

Hvis vi ikke passer på, ender vi med at gå i en lige linie tilbage til en overbevisning om, at jorden er – om ikke flad – så i hvert fald firkantet”.

Og hvor har han da ret i sin betragtning. Så lad os få – tillade – nogle flere rundtosser at sidde med ved bordet. Så ved man nemlig aldrig, hvad der kunne ske af interessante innovationer … som man ellers aldrig ville se skyggen af.