h1

Hvordan skaber vi verdens bedste folkeskole og uddannelsessystem?

december 7, 2007

Hvad mon der skal til for, at vi her i Danmark kan få undervisning i verdensklasse – hele vejen fra børnehaven og op til og med universitetet?

Skal elever og studerende til at sidde mere ned og terpe?
Skal vi have flere PISA-tests og andre evalueringer?
Skal vi have mere fokus på de boglige/akademiske fag?

Nej, nej og atter nej.

Vi skal ganske enkelt have elever og studerende til at røre sig noget mere.

Vi skal have mere gymnastik og fysisk aktivitet ind i skoleskemaet. Ikke bare én enkelt gang om ugen. Nej, det skal helst være på programmet hver dag.

Beviserne kan man eksempelvis finde på Naperville Central High School i Illinois, USA.

Her har eleverne nemlig gynmastik (Physical Education) hver eneste dag – ofte i form af udendørs aktiviteter og sjove/ kreative teambuilding øvelser. Og én ting er, at du derfor ikke ser ret mange tykke børn, som man ellers gør på de fleste skoler i USA. Nej, du vil også finde ud af, at eleverne på grund af den megen fysiske aktivitet hele tiden bliver bedre til at lære. Og Napervilles elever scorer højere i akademiske/boglige tests end eleverne på alle andre amerikanske gymnasieskoler.

Her er et link til et interview med Phil Lawler, der er en af drivkræfterne bag Naperville Central High Schools fokus på sammenhængen mellem bevægelse og læring. Alle danske lærere, skoleledere, forskere i læring og pædagogik – og ikke mindst den siddende undervisningsminister – burde tvangsindlægges til at lytte til dette interview – og bagefter gå ud og handle derefter.

Tag også et kig på videoklippet “Building a Better Brain“. Tv-stationen NBC har besøgt Naperville Central High School og i indslaget kan du se nogle eksempler på, hvordan skolen konkret arbejder med at skabe en positiv effekt af motion/ idræt i forhold til elevernes hjernekapacitet og læringsevner.

Og vi behøver faktisk ikke tage helt til USA for at finde beviserne. På Udeskole.dk er der et link til svenske undersøgelser, der viser, at Børn med god motorik lærer lettere.

Så hvis vi her til sidst give et godt bud på, hvordan vi skaber verdens bedste folkeskole og uddannelsessystem, så lyder svaret ganske enkelt:

Sæt mere (fysisk) bevægelse i læringen … så får vi nemlig både kloge og sunde børn.

2 kommentarer

  1. På DR1 er der den 21. januar kl. 20.30 et program – Chris på Skolebænken – hvor coachen Chris MacDonald sammen med en gruppe danske gymnasieelever besøger Naperville High School.

    Se udsendelsen, der er mange beviser for, at bevægelse og læring hænger sammen – og resulterer i bedre akademiske resultater …


  2. […] Er du interesseret i at læse mere om skolens læringsfilosofi, så tag evt. et kig på mit tidligere indlæg om Naperville High School her. […]



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: