h1

En coach arbejder kun fremadrettet … eller gør hun?

februar 4, 2008

Mange coaches bekender sig til en filosofi om, at de udelukkende arbejder med deres klienter i et fremadrettet perspektiv. Og alt hvad der måtte ligge begravet af “skeletter eller problemer” i klientens fortid, det vil de ikke røre ved.

I princippet er det jo et fint og sympatisk udgangspunt. Men spørgsmålet er, om det ikke er både naivt og uhensigtmæssigt, hvis man coacher på denne måde!

Vi mennesker kan nu en gang ikke lade være med at tænke – både bevidst men især ubevidst – tilbage på de ting, der er sket i vores liv. Og denne tendens bliver jo ikke mindre aktuel, selv om vi forsøger at negligere den …

Desuden kan der være gamle forhindringer, der skal ryddes af vejen for at vi og vores klienter kan begynde at kigge fremad.

Som Olivia Stefanino (www.beyourownguru.com) så fint udtrykker det:

“When clients’ past emotional issues are preventing them from succeeding in their future …then there must be a case for helping them deal with their emotional baggage. Until these are dealt with, the client remains at a disadvantage. It’s similar to a patient with a broken leg. Common sense tells us that the bone must be reset before any physiotherapy programme begins! And while we may not be dealing with broken bones – as coaches we’re in the business of beliefs, attitudes and choices – it’s up to us to ensure that our clients have a secure emotional structure in place before we begin helping them move towards their goals. Just because emotions aren’t visible doesn’t mean that their impact isn’t just as intense.”

Så måske er det nogle kunstige skillelinier, vi sætter op, når vi siger, at coaching altid handler om fremtiden. Måske skal vi som coaches klædes bedre på, så vi også kan hjælpe vores klienter med at tage et kig på nogle af de “oplevelser”, de har med i rygsækken – også selv om det så kan nærme sig terapeutiske interventioner.

Desuden skal vi huske på, at vores klienter aldrig kan handle i fremtiden (og heller ikke i fortiden). De kan kun handle i nuet. Det er nu en gang de ting, vores klienter gør her-og-nu, der afgør om de får succes eller fiasko i fremtiden.

Coaching og arbejdet som coach bør altså ikke kun sætte fokus på fremtiden. For vore klienters liv handler både om fortid, nutid og fremtid … Vi skal vide, hvor de kommer fra (fortiden), og hvor de gerne vil hen (fremtiden), for at vi kan støtte dem med at handle og tage de bedste beslutninger i nuet (nutiden).

Det gør det naturligvis ikke lettere at være coach, når vi skal kunne agere (coache) professionelt i alle tre tidsperspektiver, men det gør det med næsten statsgaranti mere virksomt for dem, vi hjælper …. Og det er vel det vigtigste.

Eller hvad mener du?

3 kommentarer

  1. Ja. Jeg er helt enig. Og der er mange måder at arbejde med fortiden på. Og mange forståelser af personlig udvikling. Og jeg er helt ening med dig i at overbevisninger og beslutninger netop er en slags konklusioner vi gør om fortiden. Noget vi bør se på som coaches. Samtidig synes jeg, at det er rimeligt i coaching at bevare et fokus på klientens ressourser og ikke så meget på hvad der gik galt….så jeg mener stadig at en udtalelse som f.eks.: Klienten er fikseret i behovsfasen er fejlplaceret i den udviklingsforståelse vi kan kalde coaching.

    Mange hilsner
    Niklas Thrane


  2. Jeg er langt fra coach, men jeg fokuserer dog meget på personlig udvikling. Jeg vil mene at man bør koncentrere sig om fremtiden, for hvis jeg bruger alt for meget tid på hvad der gik galt før i tiden, vil det sikkert også gå galt i fremtiden. Dog forsøger jeg, når tingene er kommet på afstand, at vurdere hvad der gik galt og hvordan det kan undgåes.
    Da jeg kun kan tale for mig selv og ikke har den store indsigt i coaching, kan det måske lyde lidt egocentreret, men det var mine 25 øre.

    Med venlig hilsen
    AE


  3. Til Niklas og AE

    Tak for jeres kommentarer. Det er altid godt med nogle forskellige vinkler på tingene.

    Ikke mindst inden for coaching, hvor der jo ikke (endnu) findes en egentlig teori.

    Coaching bygger jo på en masse forskellige teorier, modeller og inspirationskilder – og det er måske både en styrke og et problem:

    En styrke, fordi du som coach selv kan blande din værktøjskasse, som du vil, så den passer til de klienter, du arbejder for, og så værktøjerne matcher den måde du ønsker at arbejde på.

    Et problem, fordi det hele bliver for mangfoldigt. Alt er muligt (eller umuligt). Og der bliver plads til både plattenslagere og andre kreative spraldemænd, der måske coacher uden helt at vide, hvad de sætter i gang.

    Måske forstår jeg også godt, at der efterhånden er mange, der er ved at (undskyld) brække sig, når de hører ordet coaching. Måske er der gået lidt for meget pop, pomp and circumstances i det …

    Har altid selv syntes, at begreberne “proceskonsultation” eller “facilitering” langt bedre dækker de processer, coaching (også) forsøger at sætte fokus på, men måske er disse begreber blot mine kæpheste ..?



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: