h1

Lad os sætte skolen uden for døren

februar 5, 2008

Masser af forskning peger på, at læring/undervisning i det traditionelle indendørs klasseværelse slet ikke er så effektivt, som vi går og tror.

Omvendt er det nu dokumenteret, at udeskole (læring i det fri) har en positiv effekt på bl.a. elevernes motivation for læring, fysiske aktivitet, sundhed og på det sociale miljø i klassen.

En række deltagere i en konference om Udeskole, der blev afholdt på Brandbjerg Højskole den 25. januar 2008, har derfor underskrevet en resolution, der opfordrer os alle til at arbejde for, at Udeskole får en langt mere markant position i skole- og uddannelsessystemet.

Resolutionen lyder sådan her:

Vi opfordrer:

  • POLITIKERE til at fremme udeskole i den nationale og lokale skolepolitik i grundskolen, på læreruddannelsen og i internationalt samarbejde.
  • FORSKNINGSINSTITUTIONER til at prioritere forskning i udeskole og formidling af nuværende viden.
  • EJERE OG FORVALTERE AF GRØNNE OMRÅDER til at give børn og unge let adgang til naturen generelt og til at stille skoleskove, søer, skolehaver, parker osv. til rådighed.
  • VIRKSOMHEDER OG KULTURINSTITUTIONER til at tage godt imod skoler der arbejder med udeskole – og bidrage til elevernes læringsprocesser.
  • LÆRERUDDANNELSEN til at inddrage udeskole i undervisningen i alle fag
  • PÆDAGOGUDDANNELSEN til at inddrage udeliv om pædagogisk redskab.
  • SKOLELEDERE til at fastsætte målsætninger og planer, som sikrer tid, plads og lærerressourcer til udeskole.
  • LÆRERE til at arbejde med udeskole i alle fag – og bruge natur, kultur og samfund i de nære omgivelser som læringsarena, samt til at dygtiggøre sig indenfor feltet.
  • PÆDAGOGER til at bruge naturen som pædagogisk rum og friluftsliv som pædagogisk redskab.
  • NATURFORMIDLERE til at støtte udeskole med viden og sparring.
  • FORÆLDRE til at forsvare børnenes ret til udeskole – og støtte praktisk med varmt tøj, store madpakker og egne kompetencer.
  • BØRN OG UNGE til at kaste sig ud i virkeligheden, lære med hjerne, hjerte og krop – og nyde det.

Kilde: Udeskole.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: