h1

Finanskrise, Stein Bagger, Jersild Live, Finansminister Løkke og Økonomi- og Erhvervsminister Espersen

december 11, 2008

Jersild Live blev næsten til Jersild Latterlig her i aften (11. december 2008).

Og nej, det var ikke på grund af Jens Oluf Jersild.

Men på grund af nogle af de gæster, som han havde besøg af i udsendelsen,

Nemlig de to anders-fogh-nikke-dukke-efterabende-ministre Lars  Løkke og Lene Espersen og via ekstern forbindelse Finans(u)rådets direktør Jørgen A. Horwitz.

Magen til uansvarlighed og talen udenom den aktuelle økonomiske situation i dagens Danmark skal man da godt nok lede længe efter.

Det var decideret underholdende … men også latterligt at høre de to minstre opfordre danskerne over en bred kam til at gå ud og tage spender-bukserne på her i Julen – og solde en masse penge op, som vi sandsynligvis ikke har og selv om vi havde burde bruge på noget mere fornuftigt.

Og så er det stadigvæk en gåde, at politikerne og bankfolk omtaler den såkaldte finanskrise som om den er en tyv, der er kommet snigende ind over os i ly af natten.

Finanskrisen er da skabt af nogen. Og når nu Fogh og hans ministre har så travlt med at mene, at det var dem, der skabte det såkaldte opsving, Ja, så mangler det da bare, at de også vil tage æren for nedturen. På samme måde må bankfolkene se sig selv grundigt i spejlet og reflektere over, om de måske ikke har været lidt for højt oppe at flyve … og glemt at en simpel kugleramme virker langt bedre end et avanceret excel-regneark, når man skal holde holde styr på debit og kredit.

Sagen er jo den enkle, at det højtbesugne opsving blev skabt på falske forudsætninger bl.a. via en total vanvittig liberalisering af kreditgivningen i finansektoren – godt hjulpet på vej af en blind og lalle-glad borgerlig regering under stærk indflydelse af de liberalistiske “tænkere” fra Cirkus CEPOS.

Residualen (eller eftertændingen) af dette hokus-pokus blev et forudsigeligt oppustet bolig- og finansmarked uden holdbar gang på jord. Et marked, der blot afventede et lille knappenålsstik, for at det hele ramlede sammen.

Politikerne og en himmleråbende inkompetent finanssektor bør tage stikket hjem – og erkende at de selv har været meget aktive medskabere af den finanskrise, vi er midt i.

Før det sker, ser det ualmindeligt sort ud for os såkaldt almindelige danskere. For så får grådigheden og inkompetencen nemlig lov til at florere videre …

Og midt i Stein Bagger og Asger (det-er-ikke-mig) Jensby jule-eventyret, er det altså ikke særlig kønt at se på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: