h1

Danmarkshistoriens dyreste beskæftigelsesprojekt = Anders Fogh Rasmussens job som generalsekretær for NATO

april 4, 2009

Med Anders Fogh Rasmussens udnævnelse til NATOs nye generalsekretær er Danmarkshistoriens dyreste beskæftigelsesprojekt slut. Og tillykke med det.

Det må anses som en vis succes, at Fogh Rasmussen nu endelig forlader lederrollen i det land, som han har:

– ført ud i den værste økonomiske krise nogensinde

– ført ud i en krigsindsats bygget på en stor løgn – og løgnen bliver ikke mindre af, at en masse andre nationale topledere gik med på den samme løgn

– ført ud i et globalt badwill image-problem qua sin stupide og totalt multi-kulturelt inkompetente håndtering af den såkaldte Muhammed-krise

Man må så håbe – og krydse alle fingre og tæer for – at efterfølgeren (Lars (u?)Løkke har mere fokus på danske affærer end sin egen karriere.

Selv om man må have sine tvivl med en person, der ikke kender forskel på statens og egne midler. Tænk at man er så smålig, at man lader skattekroner (og dermed dig og mig) betale for sine cigaretter og fadøller ….

Hele farcen omkring Foghs nye projekt (stilling) er det dyreste beskæftigelsesprojekt målt pr. deltager i Danmark nogensinde. Tænk på, at Fogh har fået sin fede hyre som Statsminister, mens har har rejst rundt – også på statens regning – for at gøre sine hosser grønne de rigtige steder.

Fogh sagde selv i et direkte interview i DR Nyhederne i dag (kl. 18.30-udsendelsen), at der nu har hersket usikkerhed længe nok om “min situation” … man må håbe, at den meget sene “rettidige omhu” også betyder, at Fogh betaler sin løn for det sidste år tilbage til statskassen.

Mig bekendt findes der nemlig ikke en formålsparagraf for Statsministerembedet, hvor der står, at man skal bruge al sin tid – eller i hvert fald store dele af den – på at søge et nyt job.

Summa Summarum: Det er ikke noget stort tab for Danmark, at Fogh ryger og rejser sin vej … det kan vel kun gå fremad nu. Om Fogh så bliver et tab for NATO kan man godt gisne om. Fogh skal i hvert fald lære at begå sig internationalt og inter-kulturelt uden for venne-klubben. Og om han med sin stivnakkede facon kan det, må man desværre betvivle. Nogen stor global leder-skikkelse er han i hvert fald ikke.

Jeg må igen stille det spørgsmål, som jeg før har stillet på denne blog: Hvorfor er det, at vi konstant vælger de helt forkerte ledere ? Svar søges …..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: