h1

Finanskrisens positive sider

juli 12, 2009

Finanskrisen har ikke været en sjov begivenhed for ret mange.

Finanskrisen har været skyld i mange ting. Og den har fået skyld i mindst lige så mange ting. Også ting, som ikke (udelukkende) er finanskrisens skyld. Denne metode er der mange – ikke mindst mange topledere og politiske ledere – som har benyttet sig af ved ganske “smart” at give finanskrisen skylden for ting, der reelt set er ledernes egne mangler i såvel holdnings-, handlings- og kompetence-mæssig forstand.

Ansvarligheden i sidstnævnte form for adfærd taler for sig selv … og hører bestemt ikke til i den positive ende af skalaen.

Heldigvis er der dog også dukket et par positive effekter op i kølvandet på finanskrisen – også her på den hjemlige, danske scene:

1) Den siddende regerings højtbesugne “tænke(?)tank”, CEPOS, er blevet påfaldende tavse i mediebilledet. Og det er da heldigvis forståeligt, når det netop er de hovedløse liberalistiske tanker, som de arrogant plæderede for, der med al ønskelig tydelighed har vist sig at være den egentlige og eneste reelle årsag til, at verdensøkonomien er kørt helt i sænk. Tak for det. Som sådan er det fint, at der er nogen, der repræsenterer alle sider og vinkler i en sag (en diskussion), men det gør heller ikke noget, hvis man udover at være ekstrem (liberal) også medtager blot en smule realisme, eftertanke og klogskab i sin facon. Lad os håbe, at CEPOS har lært det – ellers så ville der vel ikke ske det helt store, hvis organisationen selv faldt for finanskrisens klamme hånd …

2) Begrebet “Sharholder Value”, der også herhjemme af mange blev ophøjet til virksomhedernes eneste mantra, har mistet pusten. Nu er der som sådan ikke noget noget i vejen med, at man vil tage sig godt at de aktionærer, der er med til at finansiere virksomhedens investeringer og drift. Men når aktionær-værdiskablsen kobles op på en kortsigtet tankegang, så går det galt. Og især når bestyrelsernes og direktionernes løn, honorarer og bonus, som det desværre har været tilfældet, er designet, så de udbetales ligefrem proportionalt med handlinger, der puster værdierne kunstigt op og/eller går ud på at tage uforholdsmæssigt store risici for at opnå ekstraordinært højt udbytte. At sharholder value praktiseret på sidstnævnte måde ikke holder, er der langt om længe en håndfuld politikere og topledere, der har fået øjnene op for. Lad os håbe den tankegang vil fortsætte med at brede sig – og holder ved … også når det (måske) begynder at gå op ad bakke igen.

Epilog:

Der spirer flere steder en begyndende erkendelse af, at vi ikke længere kan nøjes med at tale om et socialt ansvarligt og bæredygtigt lederskab. Nu skal der handling til. Lad os håbe, at det bliver den positive udgang på finanskrisen. Samtidig med, at vi erkender, at vi selv har skabt krisen, fordi vi har valgt at betro os til de “forkerte” ledere på stort set alle planer. Og derfor fremover må vælge nogle langt bedre ledere, der ikke primært vil være ledere, fordi de ønsker magt, penge og status, men fordi de ønsker at gøre en reel forskel for andre (være “Servant Leaders”).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: