h1

Scharmers Teori U = Kejserens nye klæder

januar 18, 2010

MIT professoren Otto Scharmers Teori U er blevet populær – også herhjemme.

Der er dog efter min simple vurdering INTET, absolut intet, der er nyt i bogen. Scharmer anvender en masse fine, smarte ord som f.eks. presencing og sammenfatter sin tænkning i en organisk U-model. Men der er – de mange sider til trods – meget begrænset nytænkning og få gennembrydende praktiske ledelsesprincipper i “værket”.

Se og lyt evt. til dette interview med Otto Scharmer i forbindelse med et foredrag på Handelshøjskolen i København arrangeret af konsulentvirksomheden Ankerhus.

http://jyskebank.tv/012353816841962/eksklusivt_interview_med_otto_scharmer

Belær mig gerne, hvis du kan finde blot en lille bitte ting, som han siger i dette interview, der er unikt …

Jeg lytter gerne …

… men jeg kan ikke love, at jeg ikke også gerne beviser, at alt hvad han siger, er sagt langt bedre af andre tænkere tidligere …

Bogen kan efter min mening kun bruges, hvis man, som en anmelder af bogen på web-bogshoppen Amazon skriver, er til “vague new age gobbledygook”🙂

OK – måske er jeg lidt for kritisk overfor Scharmer. Jeg har det bare svært med den slags guruer, der skriver eller siger en masse ord – uden rigtigt at få  sagt (mig) noget, der har reel kant.

Anyways, kender du til nogle bøger om ledelse, som du synes har noget rigtig godt at byde ind med, vil jeg være meget taknemmelig, hvis du skriver lidt om bogen/bøgerne i en kommentar.

6 kommentarer

  1. Nu er det jo altid let at kritisere og ‘rive ned’ – og hvis kvalitetskriteriet skal være tanker ingen har udtrykt lignende før, så vil alle ledelsesbøger fra de sidste 50 år vist dumpe med et brag!

    Jeg har ikke læst U-teorien, men har haft stor fornøjelse af dens forgænger “Presence – Human Purpose and the field of the future” skrevet af Senge, scharmer, Jaworski og Flowers.

    Jeg købte bogen tilbage i 2004 i forbindelse med et meget vellykket arrangement, hvor man havde fået Otto Scharmer til landet for at præsentere bogen og dens ideer. Og jeg kan varmt anbefale den. Den er meget inspirerende, og stikker i mange retninger. Så man kan tage, hvad man finder brugbart og/eller inspirerende – og evt. lade det ligge, som er for “mærkeligt”.

    Vi er i det såkaldt “bløde” segment. Det er klart mere Peter Bastian end Jack Welch. Et af bogens temaer er, hvordan vi bliver bedre til at opdage den fremtid, som allerede er her, men som vi ikke kan se, fordi vi er begrænset af vores traditionelle opfattelse af, hvordan verden nu en gang ser ud. For at bruge et af bogens udtryk så “downloader” vi vores opfattelse af virkeligheden på virkeligheden.

    I en af anmeldelserne af bogen stod: “do not read Presence for simplicity or clarity. Read it for complexity and richness. Since it is a dialogue involving four gifted thinkers and authors, it is a brainstorm, not a still pond.” Det kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Bogen er heldigvis skrevet klart og er ganske let læst – det er tankerne, der er komplekse.

    Presence har for mig været en god inspirationskilde, der samtidig har introduceret vigtige begreber som “downloading” og selve U-teorien. Jeg har ladet mig inspirere i mange sammenhænge, f.eks. http://toldsted.blogspot.com/2008/08/fra-mig-til-dig-eller-fra-forvaltning.html eller http://toldsted.blogspot.com/2007/11/helheder-og-dele-en-del-er-et-sted-hvor.html

    Samtidig er andre dele af Presence vild syrede, og personligt har jeg svært ved at se anvendeligheden af det hele. Men gør det noget? Jeg er tilfreds med at blive inspireret, når det sker så overvældende og på en så langtidsholdbar måde. Jeg trækker fortsat på inspiration fra den, senest i forbindelse med mit masterstudie i organisationspsykologi.


  2. Bare fordi der er noget man ikke forstå, behøver det jo ikke være gobbledygook.

    Det centrale begreb i Scharmers Teori U er presencing.

    Det dækker over at kunne være opmærksomt og ufordømmende til stede i hver ny situation, sådan at man er i en tilstand, der velkommer nye ideer og tanker.

    Teori U – og fordybelsen i Teori U – handler udover de konkret værktøjer om et “state of mind”, en bevidsthedstilstand.
    Det er den samme tilstand man forfølger i meditation, mindfulness o.l..
    I Teori U bliver denne tilstand bare brugt til innovation.

    Populært sagt er det geniale i Teori U at den meditative bevidsthedstilstand anvendes til innovations-formål.


  3. Et lidt sent indlæg, men jeg er absolut ikke enige med de to andre kommentatorere. Jeg har læst bogen (og genlæst den), og dommen er, at det er newage-ledelse og ikke så meget andet.

    Den slags er der uden tvivl en masse af på markedet for søgende sjæle, men jeg plejer at undgå det. Denne gang blev jeg desværre tvunget.

    Den bedste pointe i Scharmers bog er, at man skal møde verden åbent og uden forudfattede meningner i det jeg – men nok ikke Otto – vil kalde analysefasen. Det er der for så vidt ikke noget nyt i, selvom det kan være vanskeligt at udførekonsekvent i praksis.

    Der, hvor han kører er sporet, er i sin konstruktion af vores ‘autentiske selv’ vha. analogier til biodynamisk landbrug og andet. Det er for alvor der, at bogen bliver spirituel.

    Desuden forsøger han at legitimere sin teori som banebrydende og ny ved at tegne et billede af et moderne samfund i krise, men han fortegner og overdriver, så alle, der ikke er enige med han bliver kyniske, kortsynede, fordømmende og generelt uden evne/hjerte/vilje til at se andet end deres allerede eksisterende fordomme. Det hele har et vist eskatologisk præg.

    I øvrigt prøvede jeg med flere søgninger i et par databaser, som til sammen rummer over 7000 akademiske tidsskrifter. Hvis vi ser bort fra et par interviews med Otto S, så fandt jeg to artikler med studier lavet med afsæt i teori U. Men akademikere og forskere downloader vel bare…


  4. Et meget sent indlæg. Heller ikke jeg har læst Teori U (endnu), men jeg er allerede på forhånd skeptisk overfor Scharmers konceptualisering af en særlig “teori U”. Som så mange andre er jeg også en smule overfølsom overfor lidt for strømlinede teorier. Men jeg var alligevel interesseret, og jeg fik anbefalet af en kammerat at starte med førnævnte Presence. Jeg sidder derfor lige nu og læser den på dansk – her er titlen oversat til Skabende Nærvær – nutidsforståelse og fremtidsvisioner.

    Denne udgivelse undgår med sine utraditionelle fortællegreb og ivrig brug af cases at blive for absolut i sine påstande. Det gør hele den spirituelle side meget nemmere at håndtere, og jeg er nærmest taknemmelig for, at forfatterne tør italesætte deres gobbledygook… Hvorfor “tør”? Jo, fordi det er som om, der er relativt kort vej fra de skarpe betragtninger til det banale. Mange af bogens indsigter er lette at latterliggøre. Måske skyldes min egen begejstring, at jeg ikke finder det svært at skille det overhøjtidelige (som bestemt er tilstede) fra det brugbare.

    Jeg har på fornemmelsen, at Skabende Nærvær kan være en bedre intro til Teori-U, end Scharmers egen bog. Den er under alle omstændigheder stærkt anbefalelsesværdig.


  5. Dette er en rigtig interessant artikel, tak for det. I øvrigt har jeg lige stødt på et par meget interessante kurser i mindfulness. Der er bl.a. et kursus i stresshåndtering og i varigt vægttab og der er både mulighed for 1-dags kurser og længere forløb. Jeg har faktisk ikke vidst man kan tabe sig gennem mindfulness. Er ellers rigtig interesseret i mindfulness og praktiserer det dagligt. Så vil lige dele dette link med jer og håber I kan bruge det. Se linket her: mindfulness kursus


  6. To bøger:

    “Bæredygtig ledelse – ledelse med hjertet”
    og
    “Alpha Leadership”



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: