h1

Danske topledere er bange for sandheden …

juni 14, 2010

Hvordan skaber vi gode præstationer i virksomheden?

Mange topledere går ind for, at det er høj løn, der motiverer til gode præstationer. Og specielt når det handler om relationen mellem deres egne (skyhøje) lønninger og præstationsniveauet. Desværre (heldigvis) viser stort set alle undersøgelser, der er lavet, at den sammenhæng ikke eksisterer. Faktisk har den modsat fortegn. Jo mere man belønner ved hjælp af løn og penge-baserede incitamenter, des dårlige bliver præstationerne.

Argumentet og bevisførelsen føres i denne geniale præsentation (video), som er lavet af Dan Pink – og yderligere dokumenteret i hans nye bog “Drive”:

Det er altså decideret spild af penge at give topledere så høj løn, som man gør. Faktisk er det skadeligt, hvilket hele finanskrisen jo er et sørgeligt bevis for. Da finanskrisen i meget høj grad blev forårsaget af monetære belønningsformer, der fik det værste og grådigste frem i stort set hele den finansielle sektor.

At give Helge Israelsen – topchef i Post Danmark – en løn- og aftrædelsespakke på næsten 9 millioner (Læs historien her) er altså ikke bare dumt, det er torskedumt. Og når man som kunde er vidne til, hvor elendig og dyr servicen i post-systemet er blevet herhjemme, så kan man igen se den direkte linje imellem høje lønninger og dårlige præstationer. Når penge bliver den primære motivator, så hopper kæden af den sunde fornuft.

At danske topledere støtter hinanden i, at de høje lønninger skam er nødvendige, gør naturligvis ikke sagen bedre eller mere rigtig. Det udstiller blot endnu tydeligere, hvor langt fra virkeligheden toplederne efterhånden befinder samt hvor megen stupid inkompetence, der befinder sig deroppe i elfenbenstårnet.

PS: Jeg har tidligere været i dialog med bl.a. en topleder i en af de virksomheder, der udgør en meget, meget tung vægt i C20-indekset om denne problematik. Jeg bad ham vise mig det regnestykke, der sort på hvidt kunne vise korrelationen mellem stigende løn (bonus), hans adfærd (specifikke præstationer) og virksomhedens resultatskabelse.  Og jeg venter altså stadigvæk på regnestykket  …………….. som vist kræver en kreativ bogførings-troldmand af Stein Bagger eller Bernard Madoffs kaliber, hvis det nogensinde skal lykkes !

One comment

  1. Genial video.. Og helt enig i dine tanker..

    Mvh



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: