Archive for the ‘Ledelse’ Category

h1

Ledelse med hul i hovedet

april 12, 2012

De fleste rederier og andre virksomheder der beskæftiger sig med skibsfart ved, at det er farligt, hvis et skib sejler ud med et hul i skroget.

Rederiet Torm, der p.t. lever på bankernes nåde, burde også vide, at det er farligt, hvis man har en ledelse med hul i hovedet.

Og det må man sige, at Torm i den grad har. I hvert fald skal man have en noget speciel søkikkert for øjet, for at se logikken i at belønne en enkelt direktør med en tiltrædelsesbonus på ca. 60 millioner kr.

Det er den ene side af sagen. Den anden er naturligvis, at direktøren, Jacob Meldgaard, selv må have et gevaldigt hul i både hovedet og moralen, hvis han vælger at indløse bonussen.

Desværre er Torm-direktøren ikke ene om, at bedrive hul-i-hovedet-ledelse i kongeriget. Dansk erhvervsliv er efterhånden besat af en perlerække af direktører og bestyrelsesmedlemmer for hvem personlig, pekuniær berigelse er stort set det eneste mantra.

Og det er ikke bare pinefuldt pinligt. Det er hovedrystende hul i hovedet.

Nils Villemoes skrev for mange år en ganske fremragende – både vittig og indsigtsfuld – bog med titlen Ledelse på dansk. Hvor ville jeg ønske han skrev den i en ny udgave. Naturligvis med den eneste passende titel, der dækker dansk ledelse i det 21. århundrede, nemlig LEDELSE MED HUL I HOVEDET.

PS: Danmark løber i øvrigt aldrig tør for grus og sand. Man kan nemlig altid blot bede en topdirektør ryste lidt på hovedet …

Læs om Torm direktørens bonus her.

h1

Motivation – og hvorfor ikke alt kan købes for penge …

april 10, 2012

“You can buy a person’s hand, but you can’t buy his heart.
His heart is where his enthusiasm is.
You can buy his back, but you can’t buy his brain.
That’s where his creativity it.”

— Stephen Covey, forfatter af bl.a. bestselleren: Seven Habits of Highly Succesful People’s

h1

Anders Eldrup bedriver Ding Dong Ledelse

marts 19, 2012

Ding, Ding … DING, DING og DONG

Anders Eldrup, den nu – og langt om længe – fyrede direktør for det statslige energiselskab DONG, lægger navn til en ny offentlig ledelsesmodel kaldet Ding Dong Ledelse.

Ding Dong Ledelse er et udtryk for en ledelsesfilosofi, hvor ledelsens fokus er egen personlig berigelse. Ledelsen er med andre ord stort set ligeglade med andre interessenters ønsker og behov – med mindre tilfredsstillelsen af disse ses som et middel til at tjene egen-interessen.

Ding Dong Ledelse er allerede særdeles udbredt i det, der kaldes det private erhvervsliv, men Eldrups eksorbitante belønningspolitik af en række højt placerede ledere, viser at grådigheden og den uansvarlige ledelsestænkning selvfølgelig (men desværre) også florerer i offentlige virksonheder.

Ding Dong Ledelse er også et udtryk for – eller en kedelig  redidual af – den farlige – og altødelæggende – kortsigtede tankegang, der lægges for dagen, når danske politikere (Folketinget) i jagten på lidt flere penge i statskassen nu & her, plæderer for en privatisering af vitale forsyningsselskaber.

Så sker der nemlig det, at topledelsen – som også i Henning Dyremoses tilfælde i Tele Danmark (TDC) – går i selv-sving. Og så tænkes der kun på, hvor hurtigt det kan gå med at få egne personlige kasseapparater til at klinge med klokken … Ding, Ding, Ding, Ding, Ding …

Det går strygende lige indtil gong-gongen lyder …  Dong, Dong, Dong – og der endelig er nogen, der finder ud af, at toppen af dansk erhvervsliv er fyldt med grådige, pengegriske og særdeles inkompetene sheriffer og charlataner. Som kun sidder deroppe i Ding Dong kontoret, fordi de ryg-klapper og gengælder gode kødben på kryds og tværs af en mangfoldighed af gensidigt understøttende bestyrelsesposter og VL-netværk. “Den ene gode tjeneste er jo den anden værd …”

Måske bestyrelserne og head hunterne skulle overveje at benytte sig lidt mere af Platons filosoferen, når de besætter nye lederposter …

”…the  people most suited to lead are those who persistently show the least inclination to do so, and who are most convinced that the material conditions over which they preside are unreal and ultimately unimportant.”

Skade ville det i hvert fald næppe gøre, hvis vi fik flere ledere for hvem magten om magten (og pengene) ikke var den primære drivkraft.

PS: Læs i øvrigt Dan Pinks bog Drive, hvis du er interesseret i viden om, hvad der (grundlæggende) motiverer mennesker med almindelig sund fornuft.

Velbekomme …. og tak: Gerne en kop kaffe. Eldrup eller en af hans stik-i-rend-drenge giver sikkert gerne en lille uskyldig Cognac til ….

h1

Er du til ineffektive møder?

februar 21, 2012

De fleste vil vel umiddelbart ikke ønske at være med i – eller direkte årsagen til – et ineffektivt møde. Alligevel er der ingen tvivl om, at vi alle ind imellem bidrager til at møder bliver ineffektive.

Her er en tankevækkende og provokerende artikel, hvor der er 8 tips om, hvordan du kan blive bedre til at – jo – spilde tiden under et møde …

Læs her: 8 Important Tips To Help You Waste Time In Meetings

Naturligvis kan de 8 tips vendes om …

h1

Danske Bank burde skifte navn

februar 13, 2012

Det er jo ikke ukendt eller nyt, at der trylles og udvises meget stor kreativitet omkring placering af skattebetalinger og fradrag i de store og internatioanlt opererende virksomheder.
Således også i Danske Bank, der har skiftet skattestatus – gået over til international sambeskatning – på et meget belejligt tidspunkt, så det nu er den danske stat, der må æde regningen for Straarups fejlagtige irske eventyr.
Social ansvarlig ledelse – ogå kendt under begrebet CSR (Corporate Social Responsibility) – som banken ellers gerne vil brande sig på, kan man i hvert fald næppe kalde det.

Måske banken burde overveje et navneskifte til (U)Danske Bank …

Læs om bankens dispositioner her: http://epn.dk/brancher/finans/bank/article2693463.ece

h1

Straarups bekendelser

februar 10, 2012

Så er der ikke lang tid til at Peter Straarup tager sit gode tøj og træder over i pensionisternes rækker – naturligvis med en årlig millionpension, som alle almindelige danskere (og formodet også 99 % af kunderne i Danske Bank) må kigge meget langt efter.

Jo, misundelse er en god ting 🙂

Men hvor er det dog patetisk- og i den grad udtryk for eklatant dårligt lederskab – når manden først her i den sidste tid har åbnet lidt op for slipseknuden og påtaget sig ansvaret for bankens mildt sagt meget dyre opkøb i Paddy´s Land (Irland).

Peter Straarup burde stå til en klokkeklar Oscar-nominering som en af banksektorens dårligste strategiske aktører – dog er han i fornemt selskab her, da der sandt for dyden er mange bankbosser, der hører hjemme i kategorien.

Nuvel, Peters bekendelser hænger selvfølgelig sammen med, at han tager skraldet, så bankens nye direktør får en ren r.. at trutte i. Og derudover for at vi andre skal få lidt medlidenhed med ham, så det kan overskygge sindsygen i, at bankens aktionærer og kunder i mange år frem skal finansiere Lille Peter fra Fredericia og hans guldbelagte alderdom.

Lad os håbe, at Peter i sin gyngestol hver dag vil tænke lidt på alle os skatteydere, der jo reelt set reddede hans bank fra det helt store sønderkusende forlis for et par år siden. (Det kunne være sjovt, hvis alle de “genistreger”, Peter & Co. og Brian Mikkelsen lavede dengang også kom frem i fri bekendelse ..)

God weekend …

Og husk også lige på bankens tidligere så højt profilerede slogan: “Gør det, du er bedst til – det gør vi” Oversat til nudansk betyder det: Vi smider gode penge efter dårlige penge … og ditto topledere 🙂

h1

Verdens bedste strategi for optimal kundeservice

maj 2, 2011

Gad vide, hvad der mon skal til …

Skal vi smile mere mere til kunderne?

Er det den direkte øjenkontakt, der tæller?

Hvad med en venlig attitude?

Naturligvis er alle disse forhold vigtige. Men det vigtigste er, at fokusere på at skabe et godt miljø/klima for dine medarbejdere. Så vil de nemlig bagefter gøre (alt) det, der skal til for at at servicere jeres kunder bedst muligt …

Læs mere om tankegangen bag denne strategi på Jon Gordon´s blog i dette indlæg: The Greatest Customer Service Strategy

%d bloggers like this: