Archive for the ‘Uddannelse og undervisning’ Category

h1

Smid børnene udenfor døren

april 9, 2013

I nedenstående artikel er der 20 gode argumenter for, hvorfor det skaber klogere børn, når vi sender dem udendørs til fri leg.

Smarte Børn Skal Smides Udenfor Døren …

Tankevækkende – ikke mindst i lyset af, at mange stadigvæk tror på, at jo flere timer børnene sidder inde og studerer, jo mere lærer de …

h1

Den gode skole

marts 19, 2013

“There’s a terrible tendency to confuse raising standards with standardizing.”
— Sir Ken Robinson

I tråd med Robinsons pointe i citatet kan man med rette spørge, om vi her i Danmark satser på den forkerte model for læring/undervisning i skolesystemet.

h1

Undervisning i verdensklasse

november 11, 2010

Desværre er den måde den siddende regering i Danmark ser og praktiserer undervisnings-politik på ikke i verdensklasse. Regeringens rigide, mekanistiske og meget indskrænkende syn på læring og undervisning – praktiseret af en sand mesterække af inkompetente undervisningsministre – efterlever stort alle de fejl som Ken Robinson påpeger i denne visuelle præsentation af et af hans fantastiske foredrag om uddannelsessystemet.

Jeg tvivler desværre på, at den siddende undervisningsminister er klædt på til at forstå Sir Ken´s budskaber. Skolepengene spildes jo desværre nogle gange. Men man kan jo altid håbe, at en af hendes mange embedsmænd så kan hjælpe hende lidt på vej.

Budskabet burde i hvert fald lande på hendes bord – samt i øvrigt på bordene hos alle dem, der rundt i landet har indflydelse på eller er direkte involveret i den pædagogiske udvikling på og af vores skoler og uddannelsessystemer. Der er nemlig lang vej til verdensklasse – og vi når aldrig dertil, hvis vi fortsætter med det nuværende paradigme for, hvad god/effektiv læring og undervisning er.

h1

Karakterræs – spild af tid … og ødelæggende for kreativiteten

juni 16, 2010

Hvor ville jeg ønske, at vores undervisningsminister – og alle de måle-, test- og karakter-fikserede lærere, forældre, pædagoger m.v. – ville tage et kig på denne korte video med management-guruen Tom Peters.

På blot fire (4) minutter og elleve sekunder formår han at forklare præcist og overbevisende, hvorfor den måde den siddende regering vil praktiskere uddannelse på, er fuldstændig galt afmarcheret.

Budskab: Det bedste vi kan gøre, hvis vi her i Danmark vil være blandt de førende i verden inden for innovation og kreativitet, er at afskaffe den tal-baserede karaktergivning … Thi den, der kun går i andres fodspor kommer aldrig foran – og karaktergivning er per definition at efterabe og tegne inden for de linier, som andre har sat op.

What is your take on this …?

h1

Opvarmningsøvelser – Icebreaker Games

maj 22, 2010

Tag et kig på denne video fra USA, hvor der er en række sjove eksempler på øvelser, som kan bruges, når man skal varme en gruppe deltagere op …

Måske er stemningen lidt “amerikansk” – men der er ingen tvivl om, at deltagerne har det sjovt.

Og husk som Benjamin Franklin sagde:

“We do not stop playing because we grow old, we grow old because we stop playing!”

h1

Læring ude af kontorstolen

maj 3, 2010

Her finder du et spændende indlæg, der argumenteter for, hvorfor det kan være en god ide at forlade kontoret, hvis medarbejdere og ledere skal lære noget …

Why-learning-away-from-the-office-is-a-good-thing/

h1

Hvordan ser fremtidens leder- og teamudviklings-programmer ud?

november 11, 2009

 

  • Skal der mere teori og “videnskab” ind i programmerne?
  • Kan vi lære noget af den måde, man træner jægersoldater på?
  • Hvad siger læringsteorierne?
  • Hvordan mener du selv, at et effektivt teamudviklings-program bør se ud?

Har du lyst til at høre, hvad andre HR- og uddannelseskonsulenter mener om disse spørgsmål?

Deltag i en workshop

Workshoppen afholdes på Vingstedcentret den 25. november 2009 og sætter fokus på, hvordan fremtidens leder- og teamudviklings-programmer kan komme til at se ud?

Det er gratis at deltage i workshoppen.

Tilmelding og yderligere information

For tilmelding og en uddybende beskrivelse af workshoppen er du velkommen til at kontakte Klaus Jakobsen fra Vingstedcentret på 7586 5533 eller e-mail kj@vingstedcentret.dk.

h1

Post Subprime Crisis Leadership

juli 24, 2009

Hvordan ser fremtidens ledere ud?

Eller rettere sagt, hvad er det han/hun står for? Hvad er det, der står øverst på deres agendaer?

Her i lyset af den såkaldte finanskrise (subprime-krise), som mange af de tidligere topledere – både de politiske og dem i erhvervslivet – i allerhøjeste grad selv var med til at skabe, kan man jo håbe på, at det bliver ledere, der ikke kun fokuserer på – og udstiller – deres egen eksorbitante grådighed.

I USA har diskussionen kørt længe – og der er (heldigvis) nogen, der mener, at der måske er en ny ledertype på vej. Se bl.a. denne artikel fra CNN – Meet your new leader.

Herhjemme har diskussionen også været oppe at vende et par gange. Ikke så direkte, men mere i forhold til en diskussion af bankdirektørernes lønninger, der selvsagt også er alt, alt for høje. Desværre blev denne diskussion kørt hurtigt ned, da oppositionen til den siddende VKO-regering ikke rigtigt formåede at få historien drejet rigtigt ud i medierne.

Det ville ellers være uhyre enkelt.

For argumentationen er ganske enkel.

Der er nemlig ingen, der kan påvise (eller har påvist), at der er en positiv sammenhæng imellem diverse bonus- og præstations-baserede aflønningsformer og god ledelsesadfærd. At virksomhederne klarer sig bedre, når de betaler deres ledere højere og højere lønninger, er en myte. En myte, som lederne naturligvis gerne selv vil holde gående, ligesom de gerne vil plædere for, at leder-talentet forsvinder, hvis der ikke betales ved kasse 1. Desværre viser finanskrisen med al “(u)ønskelig” tydelighed, at det forholder sig stik modsat … Og tænk blot på, hvor mange millarder af milliarder kroner, “vi” kunne have sparet, hvis de såkaldte ledere var draget til en anden planet og havde udøvet deres fantastiske lederskab her …

Beviset for den negative effekt af finansielle — og en række andre extrinsiske – belønninger, kan man læse om i bogen “Punished by Rewards”, som den anerkendte, men noget kontroversielle forskningsbaserede journalist Alfie Kohn har skrevet.

Denne bog burde i øvrigt være fast pensum for følgende målgrupper:

  • Alle landets topledere og bestyrelser, der ville få bevis for, at hvis de skulle vælge at handle rationelt, så skulle de nedsætte deres egne honorarer til en lille brøkdel af de nuværende
  • Alle landets politikere, da de efter læsning af bogen burde indse, at de med “Ny Løn” og bonusordninger i faretruende grad er ved at underminere den sunde fornuft, der ellers tidligere prægede de offentlige myndigheder
  • Alle studerende på de videregående uddannelser, thi man kan jo håbe på, at de nye generationer stadigvæk er lidt modtagelige for sund fornuft

Der vil dog gå meget lang tid, inden der er ryddet op i lederskabet. Tænk bare på, at vi herhjemme synes det er helt OK at have en statsminister siddende, der  ikke kender forskel på egne lommer og borgernes skattekroner – eller – som den forudgående – er så kreativ ud i bogføringens kunst, at han kunne få fast bestalling som mesterjonglør i Cirkus Nemo …

Nej, “common sense” er desværre ikke “common practice”.

h1

Dagens citat & eftertanke

juli 9, 2009

“Education is what remains after one has forgotten everything one learned in school.”
— Albert Einstein

Måske er det på tide, at vi med Einstein in mente seriøst – og jeg mener SERIØST – overvejer at droppe samfundets hovedløse fokus på vore skolesystemer, som stort set eneste farbare kilde til viden, indsigt, kompetencer og læring. Måske findes der en helt anden vej … og i det mindste bør vi åbne op for, at der er nogen, der tager “the road less travelled”!

h1

Forelæsningen burde afgå ved døden

januar 26, 2009

Det er stadig meget populært med traditionelle mega-forelæsninger på vore universiteter.

Lige så populært er det at invitere en eller anden såkaldt guru til en stor konference, hvor han eller hun så kan forelæse og fortælle hvordan man løser problem X eller Y eller Z – og bagefter indkassere et eksorbitant honorar.

Men hvorfor vi stadigvæk tror på disse undervisningsformer må stå hen i det uvisse. For faktum er nemlig, at vi kun “lærer” eller gemmer max. 5 % af det, vi hørte i talen/forelæsningen …

Omvendt så rodfæster vi 90 % af det stof (fag, færdighed), som vi selv underviser andre i, mens vi selv er i gang med at lære det samme stof …

I dette blog-indlæg kan du læse mere om nogle af de ting, vi burde justere på, hvis vi ønsker bedre læring her.

%d bloggers like this: