Cykelsporten tumler stadigvæk rundt med en hamrende uetisk profil, hvor rytterne indtager mere doping end havregryn til morgenmaden.
Og når lederne/sportsdirektørerne for cykelholdene – ofte tidligere ryttere med egen dopinghistorik som Bjarne Riis og Brian Holm – skal forholde sig til problemet, så hældes der mere vand ud af ørerne, end der løber igennem Gudenåen på et helt år.
Men doping-spøgelset er ikke kun et problem i cykelsporten.
Det spøger også i store dele af erhvervslivet. Både i bogstaveligste forstand, da det desværre er et faktum, at mange ledere må ty til stimulerende stoffer for at kunne holde (til) det vanvittige arbejdstempo, de får viklet sig selv ind i.
Men det foregår også i mere overført betydning. Nemlig i form af den desværre stigende benyttelse af bonusordninger og aktieoptionsprogrammer, der i egeninteressens hellige navn “tilskynder” de begunstigede ledere og bestyrelsesmedlemmer til at tage nogle enorme risici og spinne overpositive historier om deres virksomheders præstationer for at (forsøge at) maksimere indtjeningen, aktiekurserne – og dermed selv score kassen.
Et hovedrystende eksempel på de uheldige konsekvenser af denne form for doping-aflønning har man været vidne til i finanssektoren i det sidste års tid i kølvandet på finanskrisen (selv om det skal påpeges, at den eksorbitante og uansvarlige bonusaflønning i den finansielle sektor i mange årtier har været ude på overdrevet…).
Både i USA, Europa og også her i Danmark vrimler det i skrivende stund med eksempler på, hvor galt det går, når den rene liberalisme, grådighed og selviskhed får frit spil.
Vanviddet, der er foregået/foregår i direktionen og bestyrelseslokalerne hos Roskilde Bank i denne kontekst bør tale for sig selv …
Ellers så tag et kig på væksten af Niels Valentin Hansens (bankens tidligere direktør) private bankkonto. Den har nemlig også fået et gevaldigt løft af denne helt uansvarlige form for doping-aflønning.